Senest opdateret januar 6, 2021 af Axel Hernborg

Axel Hernborg

Havelské tržiště (marked)

Havelske Trziste

Er du ude efter noget mere ægte at købe med hjem, end de forskellige masseproducerede souvenirs, som kan findes næsten overalt langs Prags gader, bør man tage til Havelské tržiště. På dette marked kan man finde alt fra grøntsager og frugt til broderi og andet håndværk, som er perfekt at tage med hjem som et minde om Prag. Hvis nogle af jer ikke er interesseret i at købe noget med hjem, er der masser af steder på markedet, hvor man kan få sig en tjekkisk øl.

Prags borg

Prags borg

Der er altid steder og seværdigheder, som man ikke bør gå glip af, når man besøger en by. En attraktion, som falder under denne kategori, er Prags borg. Prags borg er bygget i 1000-tallet og har i årenes løb været residens for kongerne af Böhmen, de tysk-romerske kejsere og Tjekkiet og Tjekkoslovakiets præsidenter. I dag er det et af verdens største slotte og er en af Prags primære turistattraktioner. Arkitekturen, størrelsen og historien bag slottet gør det til en seværdighed ud over det sædvanlige.

Bar and Books

Bar and Books

Et andet sted, der er perfekt at besøge efter en lang dag i Prag med trætte ben, er Bar and Books. James Bond-følelsen er til at tage og føle på i denne højkvalitets bar, og det er et dejligt sted for dem, der ønsker at slappe af med et glas whisky og en fin cigar. Bar and Books er en af Prags bedste og mest populære barer og er et besøg værd for enhver turist. Selvfølgelig behøver man ikke lytte til det med whiskyen og cigaren, for baren tilbyder også flere slags cocktails og tjekkisk øl.

Bådtur på Moldau

Moldau

Når man har fået nok af at vandre rundt i Prags gader og begynder at blive træt i benene, så vil en tur på Moldau-floden, eller Vltava-floden som den også kaldes, passe helt perfekt. En tur på Moldau giver en unik udsigt over byen med mulighed for at se nye detaljer i bybilledet, som ikke kunne ses fra land. Robåde og vandcykler kan lejes for en forholdsvis lav pris, men også større både med flere passagerer afgår dagligt. For dem, der ønsker at få en ekstra speciel oplevelse på vandet, afgår der hver aften Jazz-både, hvor man kan spise og lytte til live-musik, mens du får en fantastisk udsigt over et oplyst Prag.

Spøgelsestur i den Gamle Bydel

Den Gamle Bydel

Det siges, at Prag er Europas mest hjemsøgte by, og det er primært i den gamle bydel spøgelserne findes. For dem, der har lyst og tør, er det muligt at tage på spøgelsestur langs byens labyrintagtige gader og små stræder. Med på turen følger altid en guide, som fortæller uhyggelige historier om Prags fortid. Selvom det kan være svært at sove efter spøgelsesturen, er dette er en udmærket attraktion at afslutte dagen med, før man går tilbage til hotellet og lægger sig. Hele familien kan tage med, men hvis man har meget små børn, er det bedst at lade dem blive hjemme.

Det dansende hus

Det dansende hus

For at få en anderledes kontrast til den gamle bydel i Prag bør man besøge “Det dansende hus”. “Det dansende hus” er beliggende ved Vltava-floden og er en speciel bygning, som med sin komiske arkitektur er meget anderledes for øjet. Dette skyldes, at bygningen ikke er lige, men har en gelé-lignende form, der får det til at se ud som om, at huset danser. Formen af huset kan sammenlignes med to dansere og bygningen kaldes også “Fred og Ginger”-huset efter det verdensberømte dansepar Fred Astaire og Ginger Rogers. Huset er designet af Vlado Milunić og Frank Gehry.

Torvet i den Gamle Bydel

Torvet i den Gamle Bydel

Staroměstské náměstí hedder torvet i hjertet af Prags gamle bydel, og som i løbet 1100-tallet var en af byens livlige markedspladser. I dag er det gamle torv et af de foretrukne steder at besøge for turister, som kommer til Prag. Den fantastiske arkitektur og den dejlige atmosfære kombineret med en blanding af gammelt og nyt gør torvet til et sted, som man absolut ikke bør gå glip af under sit ophold i Prag. Med det gamle rådhus på den ene side og Tynskirken på den anden, plus den smukke kirke St. Nicholas i mellem, er dette et perfekt sted at tage rigtig flotte billeder til at tage med hjem. Desuden er det her, at man på væggen af rådhuset finder det berømte astronomiske ur.

Gamle-nye synagoge

Den gamle-nye synagoge

Den gamle-nye synagoge i Prags jødiske kvarter (nord for den gamle bydel) er Europas ældste synagoge, som stadig er i brug. Bygningen stod færdig omkring 1270 og har gennem årene været en af de primære mødesteder for Prags jødiske befolkning. Det specielle navn stammer fra tiden, hvor den blev bygget, hvor den fik navnet “Den nye synagoge”. Dette navn blev brugt i flere år af befolkningen, men efter flere nye synagoger blev bygget i byen, fik den navnet “Den gamle-nye synagoge”. Uden for den gamle-nye synagoge finder man seværdigheder som det jødiske rådhus og i nærheden er den gamle jødiske kirkegård. Besøger man det jødiske rådhus skal man lægge mærke til uret, som har både hebraiske og romerske tal.

Karlsbroen

Karlsbroen

Karlsbroen er måske det primære symbol på Prag og er i dag en yderst velbesøgt turistattraktion. Broen blev bygget i 1357 af den daværende konge af Böhmen, kong Karl IV. Grunden til, at det blev bygget, var for at erstatte den tidligere Judithbroen, som kollapsede efter et højvande i 1342. Gennem årene har Karlsbroen været en del af en række af historiske begivenheder og blandt andet udkæmpedes der på broen voldsomme kampe mellem Prags befolkning og den svenske hær i 1648. Karlsbroen har været ekstremt vigtig for byens befolkning og var faktisk indtil 1841 den eneste bro over Vltava-floden. I dag er der flere broer, der krydser floden, men der er ingen tvivl om, at den absolut pæneste måde at krydse Vltava på er at ved at gå over Karlsbroen. Der er hele tiden liv og bevægelse på broen, og normalt støder man på flere gadesælgere og gadekunstnere.

Ram plet på en skydebane

Skydebane

Hvis man kan lide voldsomme og actionfyldte oplevelser, er der gode muligheder for at prøve at skyde med forskellige våben i Prag. Dette er en aktivitet, der giver et ordentligt adrenalinkick og sætter ens sigteevne på prøve. Der bliver organiseret såkaldte Prague Shooting Trips, hvor man under organiserede forhold tager ud til en skydebane uden for byen for at prøveskyde forskellige våben. Bor man på hotel, kan man spørge personalet, om de har oplysninger, og kan fortælle mere om mulighederne for at prøve målskydning i Prag. Selvfølgelig kan man også spørge om forskellige Shooting Trips andre steder, hvor der er turistinformation.